Alslev |
|
|
Den nuværende uanselige hovedbygning er fra 1902. Langt mere synlig har den oprindelige borg været. Den lå - som det ses - tæt på kirken, hvor borgbanken er bevaret.
|
|
ccccccccccccccccccccc |
Alslev |
||
1328-1349 | Bo Jensen Grubbe døde på vej hjem fra det hellige land. |
|
1349-1386 | Alslev tilhørte fra 1300-tallet i henved 300 år adelsslægten Grubbe. De første kendte ejere er Bo Jensens sønner Bent, Jon og Esbern, der nævnes til Alslevgård 1355 . | |
1386-1400 |
Den ejedes senere af Evert Grubbe, brødrenes nevø, som skrev sig til Alslevgård. |
|
1400-1452 | Hans søn, Peder Grubbe skrev sig også dertil. | |
1452-1492 | Af hans børn skrev den senere rigskansler og rigsråd Evert Grubbe sig i 1463 til Alslevgård | |
1479-1503 | Broderen Niels Grubbe skrev sig samtidg og senere til Alslev. | |
1503-1516 | I 1512 nævnes »Grubbes børn« (Niels Grubbes) af Alslevgård, og af dem arvede Laurids Grubbe (død kort efter 1516) Alslevgård. Han var i 1507 Roskildebispens lensmand på Lekkende og 1513—16 foged på Tryggevælde. | |
1516-1561 | Fra ham fik hans søn Laurids Grubbe (død før 3. december 1561) godset. | |
1561-1600 | Dennes søn Knud Grubbe (død 1600) arvede gården. | |
1600-1622 | Sidstnævntes eneste barn, datteren Hilleborg Grubbe (død 1613), giftede sig i 1602 med Sivert Grubbe til Hofdal i Skåne (død 1636). Alslevgård var da af Knud Grubbe pantsat til Peder Munk til Estvadgård, men ved kongens mægling indløstes den af Sivert Grubbe, der vistnok senere solgte til sin søster Merete (Margrethe) Eilersdatter Grubbe (død 1656), gift med Knud Urne til Årsmarke (nu Knuthenborg) (død 1622). | |
1622-1624 | Af deres børn skrev Frederik Knudsen Urne (død 1658) sig i 1624 til Alslevgård; men han blev købt ud af sin bror. | |
1624-1642 | Det var den senere rigsmarsk Jørgen Knudsen Urne (død 1642). | |
1642-1653 |
Hans søn Christian Jørgensen Urne (død 1667) skrev også til Alslevgård, der dog tilfaldt broderen Otto Urne (død 1659). |
|
1653-1657 | Otto Urne solgte Alslevgård til Knud Ulfeldt Christoffersen til Svenstrup (død 1657) | |
1657-1670 | Sønnen Christoffer Ulfeldt (død 1670) arvede gården. | |
1670-1698 | Hans enke Sophie Amalie Krag (død 1710) bragte i et nyt ægteskab Alslevgård til Otto greve Rantzau til Asdal (død 1719). | |
1698-1709 | Otto Rantzau solgte Aslev til etatsrad Christen Skeel til Vallø (død 1709), der i 1699 fik kongelig bevilling at omdanne Alslevgård hoved- og sædegårde til bøndergods, for at han kunne have flere bønder knyttet til Tryggevælde, som han også ejede. | |
1709-1716 | Sønnen Christian Frederik Skeel til Vallø (død 1726) solgte Tryggevælde med dens tilbehør. | |
1716-1718 | Alslevgård og Tryggevælde hovedgårde blev overtaget af Peder Benzon til Gjeddesdal (død 1735), der i 1718 mageskiftede gårdene med kronen mod at få Vibygård. | |
1718-1747 | Kronen drev gårdene som ryttergods og endte med at sælge dem på en offentlig auktion. | |
1747-1751 | Køber var Peter Johansen de Neergaard til Kærup og Ringsted Kloster. Han gav 25.205 rdl. kurant for godset. Han solgte dem 1751. | |
1751-1782 | Adam Gottlob Joachimsen Moltke var køberen. Han henlagde dem som allodialgods til grevskabet Bregentved. I A.G. Moltkes tid blev Alslevgårds bedste jorder, der stødte til Alslev by, lagt ind under byen, og en del af hovedgårdsjorden mageskiftedes med jord fra Tågerup, således at en ny hovedgård (også kaldet Nygård] oprettedes og opbyggedes som forpagtergård, mens Alslevgårds gamle hovedgårdsbygninger på voldstedet ved kirken blev nedrevet. | |
1782-1818 |
Sønnen Joachim Godske Adamsen lensgreve Moltke overtager grevskabet ved faderens død. |
|
1818-1864 | Sønnen August Adam Wilhelm Joachimsen lensgreve Moltke, som en tid var konseilpræsident (statsminister) besidder grevskabet. | |
1864-1875 | Dennes søn Frederik Georg Julius Augustsen lensgreve Moltke efterfulgte faderen. | |
1879-1922 | Næste ejer var Frederik Christian Moltke. Grevskabet blev fri ejendom 1922, og fire selvstændige husmandsbrug og syv tillægsparceller blev oprettet af jord fra Alslevgård/Nygård. Alslevgård selv blev overtaget af Statens Jordlovsudvalg, | |
1922-1924 | Statens Jordlovsudvalg ejer, hvad der er tilbage af det ribbede gods, | |
1924-1942 | Staten sælger Alslevgård til Viggo Selchau-Hansen (død 1947), der havde været forpagter på godset siden 1898. | |
1942-1972 |
Alslevgård overgik til dennes søn Christian Selchau-Hansen. |
|
1972-1979 | Christian Selchau-Hansens datter Kirsten Hansen-Hoeck overtog gården i 1972. Hun solgte godset 1979. | |
1979- | Ny ejer blev Carsten J. Boserup. |